GreyT Forlag har netop (11 juni 2016) udgivet sine to første e-bøger, efter et gevaldig langt tilløb. HURRA. Begge forfattere har arbejdet ihærdigt og med lange pauser fyldte med helt nødvendige overspringshandlinger. Sådan er det åbenbart at være forfatter, så det kan vi kun respektere.
Begge bøger kan købes hos Apple via de respektive link, og desuden hos Amazon og hos Saxo
- “ReFleksioner fra en BackJack stol” er en samling selvstændige historier. Print størrelse modsvarer ca 170 sider. Pris 45 kr som iBook hos Apple
Om at glemme … den barske virkelighed
Jeg har glemt, at jeg ikke kan huske… sådan er min vinkel på den nøgne virkelighed. Et humoristisk kildrende rap over egne fingre, og er der vidner, så får de også en med ferlen. Ikke for at smerte eller slå, men mere for at vække dem til livet, som det også er for mig selv.
Det vil jo være passende at kunne skrive, hvornår ‘det’ startede, og det er også gået i glemmebogen, eller mere rigtigt beskrevet, gledet ind i glemslens store harddisk som nu er opgraderet til en såkaldt FINO: First In Never Out.
Pludselig sidder jeg her ved tasterne, uden nogen anelse om hvorfor, hvor det går hen, blot skrivende… og selvfølgelig også den kamuflerede overspringshandling… jeg må da have noget godt at skrive på, som en skive mere af det nybagte rugbrød.
Faktisk havde jeg skrevet noget andet før dette, men da jeg mestendels glor ned på tasterne, når jeg skriver, havde jeg ikke set det vindue der i mellemtiden var poppet op, og som alle mine tegn prellede af på som gæs i brusebadet.
Sådan er der så meget, altså ikke at det fylder, blot at der er meget der passerer forbi. Til den vinkel hører også, at det, der huskes, som regel er totalt ligegyldig paratviden. Der var en bekendt som udtrykte det så enkelt og skarpt : “…hele mit liv har været en konstant akkumulering af reproducerbar viden…”
- “Love@ease” er en smuk e-mail orienteret romance mellem en kvinde og en mand. Print størrelse modsvarer ca 460 sider. Pris 129 kr som iBook hos Apple
Et klip et sted fra bogen…
Så indsigten blev og vedbliver at være at rejser ordene sig i mig ’I love you’ så ved jeg at jeg er trådt ind i det rum, hvor hjerteenergien findes, lyser og varmer… og måske er der en mere derinde, ved siden af, eller ovre på den anden side af kærnehuset, lidt dulgt, men dog i samme rum… og du en ting mere… dette rum, dette hjerterum kan rumme kærlighed til flere på een gang.
Det er ikke selektivt, det RUMMER bare, hele tiden uanset hvor mange eller hvor få, om du vil, der lige nu er der. Se det er nyt for mig, og det føles SÅ GODT at få det med… der findes ikke kærlighed (i afmålte portioner) der er hjerterum som rummer… rummer uanede uendelige mængder af kærlighed, kærlighedsenergi.
Jeg kan gå derind eller lade være (det sidste har jeg troet var min ’sandhed’), rummet er der altid… så du… what do you want, what do you REALLY want…?
’I want in…’ …
Overraskelsen: Jeg er jo derinde, har aldrig været udenfor, kun i minden, med hænder for øre, øjne, næse og mund som de der aber du ved. Dette er min deling til dig min hjerteven… min udfoldede kærlighed… og i den mærker jeg dig, det du har kunnet give til mig, givet mig som, ja udfoldet nænsom og tålmodig kærlighed. TAK fra hjerte til hjerte.