Mandag morgen… Aaarrggggg

Sikke en nat, sikke en portion skæve drømme. Hvis der kunne sættes et USB kabel til min hoved, kunne jeg lægge drømmene direkte ind på harddisken til senere udgivelse som film: ”Inception Ultimate”

Nå, men sådan er det altid mandags morgener, især de der har sammenfald med Tycho B.

Ooopppsss det er da tirsdag, nå så kan jeg bedre forstå det… 🙁

Anyway, dagens første beslutning var at stå op, den blev så lige ramt af en overspringshandling angående morgenmadens sammensætning???
Grød? Smoothie?? Æg med skinke rugbrød gammel dansk og KAFFE… JATAK 🙂

Et hurtigt bad, for ikke at blive alt for våd, og så i gang. Kaffen skulle brygges på min hightech termo-stål-stempel-kande stående på den mikrometernøjagtige bagevægt, for opskriftens gram angivelser skal da følges. Morgenens første (og eneste) lyse idé blev at veje de hele bønner af ned i kanden, mens den stod på vægten og så derefter hælde denne exakte mængde direkte ned i kværnen.

Det var, da jeg hældte de præcist afvejede bønner ned i Rancilio kværnen, det gik op for mig, at kanden havde være våd. Bønnerne klistrede lidt, men nu var det sket, så ud fra devisen kaffe brygges alligevel med vand, så trykkede jeg på knappen… der kom lidt kværnelyd så sluttede processen. Motoren kørte skam, men output var nul og nix, og det giver en tynd kaffe.

IMG_0549
Skotsk kaffe, de smager begge glimrende 🙂

Mange mumlebandeord senere fik jeg hældt de fleste bønner ud af kværnen, den er ret tung og lettere uhandy, og så ellers fat i en skruetrækker og afmontere, rense og aftørre de ædlere dele af kværnen. Samle igen, med en stille kaffebønne sendt opad, om at jeg fik ramt fabriksindstillingen sådan nogenlunde (der kan nemlig indstilles i ca 40 trin).

En kop bønner i kværnen af den kaffetype, jeg har opdaget, jeg IKKE kan lide, og så trykke på kontakten: jo, det kom ud som tørt pulver.

Så endeligt ku jeg starte æggekogeriet og kaffebrygning. Den gamle danske fik et større glas at danse i, og historien fik en glimrende udgang… jeg blev mæt… og kaffebombet.

Så hvad er moralen? Øh ingen… blot at det ikke altid, hvis nogensinde, kan betale sig at tage noget for givet. Så næste gang, der skal vejes kaffebønner af, bliver det gjort i en dertil indrettet beholder, f. eks. en almindelig tør ren kop.

Og det skal da nævnes, at der også var fravær af dunk i eget hoved, over at jeg ikke havde… osv osv og mere en glæde over at ’kunne ting’ som det at eje en skruetrækker og kunne bruge den, både til at skille ad med OG samle igen. Den sidste ting er rimeligt godt at kunne.

Tanker og petitesser fra et surfboard

Overskriften er en reminiscens af en blog jeg introducerede for meget længe side. Måske var det i det forrige århundrede.
Dengang jeg startede, havde jeg som vel alle nye bloggere har det, en fast intention om at skrive hver dag. Det gjorde jeg også, bare ikke så tit på min blog.
Så nu er jeg i gang igen, og der er INGEN pligt til at skrive noget blot for at fylde skærmpixler ud. Inspirationen kommer på de mest uventede tidspunkter, og næsten aldrig når jeg har sat mig i min BackJack meditationsstol 🙂 til gengæld kan der så ske så meget andet i den stol.

Billedet nedenfor viser slutdestinationen for helten i min næste bog. Det tegner til at blive en længere roman om en krigers pilgrimsrejse gennem tidløs tid og konkrete bjerge. Bogen udgives selvfølgelig på GreyT Forlag

Arbejdstitlen kunne være “Swordmans Journey” … det er spændende på mange planer og ja, den taler engelsk til mig.

IMG_0201